søndag den 9. maj 2010

upcomming group exibithion in Odense


PRESSEMEDDELELSE
Make Ends Meet

3. års-udstilling 2010
Fernisering 12. maj 2010 fra kl. 16-21.
Pantheonsgade 2-4
5000 Odense C.



3. årgang præsenterer:
”Make Ends Meet”, en gruppeudstilling. 11 kunststuderende viser egne værker og bevæger sig mediemæssigt bredt inden for samtidskunsten i genrer som maleri, installation, lyd, tegning, videokunst, fotografi, tekst og collage.

Gruppeudstillingen ”Make Ends Meet” handler for de 11 aspirerende kunstnere, som udgør 3 årgang på Det Fynske Kunstakademi, om at få flere faktorer til at gå op i en højere enhed.
Det 3. år på kunstuddannelsen er som regel et år, hvor de studerende, efter at have eksperimenteret og prøvet forskellige medier og udtryksformer af, så småt begynder at pejle sig ind på et mere særegent og sikkert kunstnerisk udtryk. Et år, hvor ender mødes for at give nye betydninger og udgøre et samlet hele.
For årgangen som gruppe ligger også den kuratoriske udfordring i at få de mange forskellige udtryksformer til at balancere og tale sammen.
Udstillingen er fra a til z arrangeret og udført af de 3. års-studerende.
Med denne udstilling markereres afslutningen på de første tre års uddannelse på Det Fynske Kunstakademi.

Deltagende kunstnere

Anna Bak, Nanna Bjerregård, Nick Bojesen, Benedikte Sander Laursen, Billie Maya Johansen, Lena Johansen, Hilmar B. Pedersen, Clara Starck, Anne Sophie Streyffert, Oskar Sølvsten, Sif Itona Westerberg.

Alle er velkomne!

Praktisk information og åbningstider:
Udstillingen har åbent:
12 - 26 maj 2010

Tirsdag – søndag kl. 12 - 17
Pantheonsgade 2-4,
5000 Odense C.